Kvalitetssikring af smertebehandling og osteoporose i en almen praksis

Vi ville fokusere på smertebehandlingen ved at inddele smerterne i tre spor og sikre, at alle vores patienter med en kronisk diagnose og patienter i behandling for neuropatiske smerter får en smerteplan, som regelmæssigt følges op.

Derudover ønskede vi at have særligt fokus på vores patienter med knogleskørhed.

Endelig var formålet at have en generel fokus på en reducering af udskrivelse af afhængighedsskabende præparater.

Smertebehandling: Tanken var inddeling i tre spor. NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs), morfika og neuropatiske smerter.

NSAID: Det viste sig desværre at være en datamæssig umulighed. Vi havde ikke mulighed for at sortere i faste brugere og personer, der tager medicinen i en kort periode eller efter behov. Samtidig var tidsafgrænsningen svær med det resultat, at der kom en liste ud på over 1.000 ud af vores 3.200 patienter. Med den manglende mulighed for maskinel frasortering var det umuligt at gå videre med NSAID-sporet.

Morfika: Dataindsamlingen blev besværliggjort af, at personer, der kun havde fået en enkelt recept på morfika, fx til akutte smerter, fyldte meget. De kunne ikke sorteres fra elektronisk, og listerne måtte gennemgås manuelt. Kodein (kodipar, fortamol, kodein mm.), Tramadol, Oxycodon, Morfin, Buprenorfin og Fentanyl var de hyppigst forekommende. Der var 91 faste brugere af morfika i praksis.

Neuropatiske smerter: Behandlingen for neuropatiske smerter sker med medicin, der også bruges i behandlingen af depression og epilepsi. Vores dataindsamling fokuserede derfor i første omgang på at sortere patienter med andre diagnoser fra. Vi identificerede 33 patienter, der fik medicin mod neuropatiske smerter. 10 havde i forvejen en smerteplan, mens 23 fik indsat en reminder om, at der skulle lægges en plan for deres smertestillende behandling. Ud af de 23 fik to også morfika. Fire måneder efter manglede 12 patienter fortsat en smerteplan, men en del af årsagen kan findes i, at fremmødet var begrænset af Covid-19.

Knogleskørhed: Vi trak lister over diagnosen knogleskørhed og patienter, der havde fået udskrevet medicin specifikt til knogleskørhed. Klinikken havde 107 ud af 3.200 patienter med osteoporose. 33 af disse blev fulgt på hospitalet. 36 af dem havde en plan, som blev fulgt af patienten. Mens 38 fik sat en pop-up ind i journalen, som er en reminder til den faste læge om, at der mangler en plan for osteoporose. Der blev lavet en ny frase til brug ved kontroller, typisk hvert andet eller tredje år.

Generelt har processen ført til langt højere bevidsthed om struktur ved udskrivelsen af morfika. Vi er i gang med at kontakte smertepatienterne med henblik på at opdatere deres smerteplaner.

Relativt få havde en regulær plan for smertebehandling. Listerne blev gennemgået, og der blev sat en reminder ind i patienternes journal om, at der manglede en smerteplan.

Der er fremstillet en frase til brug ved årskontroller/ planlægning af smertebehandling. Det sikres, at der er en kronisk diagnose, som relaterer sig til smerterne (skuldersyndrom, rygsyndrom mm.), således at man hurtigt kan se, hvorfor patienten får morfika. Desuden anføres datoen for sidste smerteplan.

STPS (Styrelsen for Patientsikkerhed) har fokus på afhængighedsskabende præparater, og fokus i klinikken vil også lede til, at man kan få en snak med patienterne om muligheden for at trappe ud af medicinen. En indsats omkring gigtmidler afhænger af, om man har mulighed for at få data på faste brugere gennem sin systemleverandør.

Til gengæld giver en gennemgang af osteoporosepatienter hurtigt et overblik og struktur, som igen giver arbejdsglæde, fordi der er godt styr på området.

KAP-H