Klyngemøde om samarbejdet med palliativt team på OUH-Svendborg

  • Østfynsklyngen
  • 08-11-2024
Projektet er afsluttet.

Formål med projektet

Formålet var at styrke samarbejde mellem palliativt team på OUH Svendborg og de praktiserende læger i optageområdet. Målgruppen var patienter med både maligne og ikke-maligne patienter.
Berørte emner: Hvad er nyt rent fagligt? Brug af paragraf 2 ydelsen ”terminal-besøg”Brug af terminalbevillinger og behandlertestamente. Hvorfor ligger du/I, der hvor du gør? Aktiv stillingtagen til behandlingsniveau, indlæggelse, hjertestop, Journalføring (frase?), besked til kommunen/plejehjem? Hvordan oplever de praktiserende lægerne samarbejdet med Palliativt Team? Hvordan foretrækker Palliativt team at blive kontaktet? Hvordan styrker vi samarbejdet? Hvad fungerer godt og mindre godt? Brug af rådgivningstelefonen ved palliativt team? Proaktivitet ved nyopstået fx cancerdiagnose med brev/telefon.

Metode

Klyngemødet havde følgende program: Hvad fylder hos dig i forhold til palliation (sidemandssamtale og plenum). Derefter var der en gennemgang og drøftelse af data samt et oplæg ved palliativt team, herunder ”Hvad er nyt rent fagligt?”. Efterfulgt af en afstemning med brug af ”sendsteps”. Mødet sluttede med en drøftelse af, med baggrund i de data og dialogen med Palliativt Team, hvad vil I gå hjem og arbejde videre med, og hvordan vil I gøre det helt lavpraktisk?

Data på mødet bestod af ydelsesdata (lokalaftale) leveret af regionen fordelt per ydernummer, antal terminalbevillinger fordelt per ydernummer leveret af Lægemiddelstyrelsen og antal behandlertestamente fordelt per ydernummer leveret af Sundhedsdatastyrelsen.

Resultater

Klyngen fik sat ansigt på samarbejdspartnerne i Palliativt Team. De fik oplyst kontakt-telefonnummer og oplyst, hvilke højt specialiserede tilbud hospitalet har, og hvordan de visiterer til hospice. Klyngen fik desuden udvekslet viden om, hvordan de enkelte lægehuse har organiseret arbejdet med at være proaktiv, når der kommer en cancer-epikrise, da der er gode erfaringer med, at egen læge er med i forløbet fra starten af. Klyngen fik også drøftet vigtigheden af at være i dialog med patienterne på plejehjem i forhold til behandlingsniveau fx i forbindelse med indflytningssamtalen. Der var også stor interesse for app’en ”Palliation” fra DSAM

Evaluering

Der blev foretaget en deltagerevaluering lige efter mødet, som var mødet positiv.

Økonomisk støtte

Der blev brugt klyngemidler til praktisk afholdelse af klyngemødet. OUH finansierede deltagelse af overlæger fra Palliativt Team. Facilitator blev finansieret via PKO-ordning.

Vedhæftede filer

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.