Projektet havde til formål at undersøge:
1. Andel af recepter til børn med luftvejsinfektioner, der er vent og se-recepter.
2. Andel af vent og se-recepter, der indløses og antal dage fra receptudstedelse til recepten indløses.
3. Praktiserende lægers og forældres kvantitative og kvalitative vurdering af brugen af vent og se-recepter.

Alment praktiserende læger i Albertslund og Rudersdal kommuner blev inviteret til at deltage og afprøve vent og se-recepter i fire måneder. Der blev endvidere åbnet op for, at læger i KAP-H regi kunne deltage. I alt blev 48 alment praktiserende læger i Region Hovedstaden, fordelt på 20 lægepraksis, inkluderet i studiet. Undervejs trak tre læger sig ud af projektet på grund af manglende tid.

De alment praktiserende læger registrerede i alt 1.031 børn i deres konsultation med symptomer på øvre luftvejsinfektioner. Af dem fik 70,6 % ingen antibiotika, 23,3 % fik antibiotika og 6,1 % fik en vent og se-recept. Blandt de forældre, som fik en vent og se-recept, indløste 54 % recepten. Af dem, som indløste recepten, gav 60 % barnet hele antibiotikakuren, mens 20 % indløste recepten uden at give barnet antibiotikakuren. De resterende 20 % gav kun deres barn noget af antibiotikakuren. Af de forældre, der indløste recepten, indløste de fleste recepten samme dag, som de havde været hos lægen.
Stort set alle de forældre, der fik en vent og se-recept, ønskede at få en vent og se-recept igen, hvis lægen vurderede det som en mulighed.

Der blev udstedt markant flere vent og se-recepter om fredagen i forhold til de øvrige ugedage. De deltagende alment praktiserende læger angav også selv forestående weekend eller ferie som en af de hyppigste årsager til at udstede en vent og se-recept. Der sås en tendens til, at vent og se-recepterne blev udstedt til forældre med videregående uddannelser.
Resultaterne fra de kvalitative interviews med forældrene viste, at vent og se-recepten gav dem øget tryghed og handlemuligheder. Flere forældre fortalte, at de blev presset af deres arbejdsliv, når deres barn var syg. Her kunne antibiotika, ifølge forældrene, medvirke til, at barnet kunne komme hurtigere tilbage i institution. De fleste forældre udtrykte generel stor tillid til deres praktiserende læge, herunder også til lægens beslutning om, hvorvidt der skulle ordineres antibiotika eller ej.

De kvalitative interviews med de alment praktiserende læger viste, at de oplevede en stor tilfredshed og imødekommenhed fra forældrene overfor vent og se-recepter. Lægerne brugte vent og se-recepter i færre tilfælde, end de selv havde forventet. Utilsigtede konsekvenser, som at antibiotika ikke blev brugt, men gemt som backup samt frygten for at overse alvorlig sygdom, blev oplevet som en barriere hos lægerne. Som en anden barriere blev også nævnt forældrenes sociale og sproglige baggrund, da det var vigtigt for lægerne, at forældrene var i stand til at forstå betydningen af en vent og se-recept.
Vent og se-recepter som redskab i en dansk kontekst ser ud til at kunne understøtte resultater fra udenlandske studier, der viser, at vent og se-recepter er en strategi, som er brugbar i nogle situationer.

Projektet har en bevilling på 371.324 kr. Der er fortsat formidlingsaktiviteter i projektet.